Så er jeg igang med at skrive det første indlæg på min blog. Måske bliver dette til startreflektionen. Intet vides med sikkerhed endnu.
Første undervisningsgang i 'den brugerstyrede web' virkede utrolig spændende, og jeg synes allerede, jeg har fået mine første aha-oplevelser. Mest i forbindelse med blogs og deres brug. Jeg har grundet lidt over, hvorfor jeg er gået langt uden om blogs førhen, og er kommet frem til, at jeg har opfattet blogging som lidt usmageligt. Et forum hvor pladsen blev brugt på navlepilleri eller på at bræge (uinteressante) holdninger ud. Sådan lidt firkantet sagt... Det er lidt den samme oplevelse som at overhøre en mobilsamtale i en bus eller at se Bigbrother, for den sags skyld. Det bliver hurtigt for privat (for mig ihvertfald).
MEN jeg har stærkt på fornemmelsen, at jeg har været en smule forudindtaget, og at virkeligheden forholder sig en smule anderledes. Og det er jo skønt at opdage at verden er et bedre sted, end man gik og troede. :)
Jeg begynder også at kunne se et potentiale i at bruge blogs til andre ting end private formål. F.eks. har jeg lige opdaget at Ordrige Onsdage har en blog.
http://www.ordrigeonsdage.blogspot.com/
- Måske kan denne opdagelse få mig til at dukke op til et af deres sikkert glimrende arrangementer.
Samtidig har jeg lige foreslået min chef at vores afdeling skulle have en fælles blog. - Det er en kommunikationsafdeling, så jeg forestiller mig at det kunne være relevant. Desværre kunne jeg ikke rigtig give så meget kvalificeret info om emnet, så jeg har lovet at vende tilbage, når jeg er blevet klogere. Og det regner jeg med at blive snart!
Længere kommer jeg vist ikke i aften...
9.07.2006
Abonohu te:
Posto komente (Atom)
3 komente:
Tak for at du deler dine tanker med os :-) - og tak for linket til Thinkvitamin som jeg ikke kendte, men som ser ud som et spændende websted med fokus på udvikling af webdesign og web-brug!
elsker dit billede!! Hvor er det fedt-fra en anden djævlemor
Hej Mette! Hvor ser det bare fint ud, denne blog. Og du har rent faktisk givet mig lidt blod på tanden mht. at lave en blog... Det ser jo helt fornuftigt ud! Glæder mig til at se hele opgaven! Knus fra Charlotte (fra din x-gruppe)
Posto një koment